Blockchain er en relativt ny teknologi, som de seneste år har fået gevaldig stor opmærksomhed, som den nye revolutionerende digitale teknologi, der vil ændre samfund, erhvervsliv og Internettet. Blockchain er vokset i udbredelse, anvendelse og værdi efterhånden som det er modnet og vokset udover at være en teknologi til krypto-valutaer som fx BitCoin.
Teknisk set er en blockchain en meget specifik måde at opbygge og administrere data på, som med den rette anvendelse i de rette situationer er mere effektiv og værdifuld end alternative teknologier. For at forstå, hvilke anvendelser og situationer, der er de rette, så er det nemmest, hvis man forstår teknikken bag en blockchain.
BLOCKCHAINENS ANATOMI
Slår man ”blockchain” op på internettet, så er der et hav af forklaringer og definitioner man kan boltre sig i. Og det er en kompleks teknologi, så det er ikke altid nemt at blive klogere af at læse om ”tillidsbaserede systemer” og ”Distributed Ledger Technology”.
Skal man æde elefanten en bid ad gangen, så bør man måske starte med, at få hovedet omkring, hvorfor teknologien kaldes ”blockchain”…
I kernen af teknologien er opbygningen af en database, hvor brugerne kan pakke data i blokke – eller ”blocks” som man siger på engelsk. En ”block” er en digital kasse, hvor der kan hældes data i. Block’en i en blockchain er karakteriseret ved også at have et stempel på, som siger noget om, hvornår block’en blev oprettet – og som regel også af hvem og hvordan.
Alle blocks er forsynet med to såkaldte ”hash’s” (#), der fungerer som block’ens ”nummerplader”, hvor det ene er blockens unikke navn – og den anden er den foregående blocks unikke navn. Ved hjælp af disse hash’s kædes alle blokkene sammen efterhånden som de oprettes.
Med data i blokkene og hash’es, der forbinder blokkene kan der skabes en database, der kobler datablokkene som en kæde af blokke eller ”blockchain”.
SPILLEREGLER FOR BLOCKCHAINS
Udover den meget specifikke datastruktur, så er der også en række specielle spilleregler, der skal overholdes for, at der er tale om en blockchain:
- Man kan ikke ændre data i en block
- Alt føjes ind i en samlet digital hovedbog, også kaldet en Ledger
- Alle deltagere har en kopi af hovedbogen (Distribueret netværk)
- Peer-to-peer godkendelse
- Data i en blockchain kan krypteres
En blockchain er således en database med en specifik struktur og et sæt ubrydelige spilleregler. Holder man sig ikke til strukturen eller spillereglerne, så er det ikke en blockchain, men blot en database…
En blockchain fremviser ”single source of truth”, da man ikke kan opdatere sit data ved at ændre i blokken, men ved at tilføje en ny. Ethvert datainput bliver gemt og historikken kan altid etableres.
Dette sikres med, at hvis man får adgang til en blok og ændre i datet, så bliver blokkes hash automatisk ændret og kæden knækker. Således kan det altid ses straks at nogen har prøvet at pille ved data eller hacke systemet. Samtidig gør strukturen, at al data kan krypteres.
En principiel del af blockchain teknologien er derfor, at man etablerer en digital hovedbog – en såkaldt ”ledger” – der virker som i intentionen i en klassisk kirkebog, hvor alle data er samlet et sted og alle ændringer er synlige for alle.
Blockchain-teknologien benyttes den digitale mulighed for at distribuere en kopi af hovedbogen til alle brugerne. Det er således ikke en central hovedbog som cpr-registeret eller en decentral hovedbog som kirkebøgerne – men en total distribueret hovedbog, hvor alle involverede har en opdateret kopi.
Hver gang der lægges nyt data i blockchainen, så opdateres den i samtlige kopier hos samtlige brugere. Dette giver samtidig mulighed for at samtlige brugere validerer, at de nye blokke der skabes, når nogen lægger nyt data i kæden er sand. Denne peer-to-peer godkendelse af blockchainen, hver gang den opdateres koster selvfølgelig noget tid, men som regel automatisk og regelbaseret og styres med de såkaldte konsensusalgoritmer.
En del af maskineriet i blockchain-teknologien består således af automatiseret og regelbaseret datastyring, validering og transaktioner. Dette skaber værdi, da det erstatter de manuelle processer der tager tid, kan korrumperes og kan resultere i tastfejl.
I en del blockchain anvendes ”smart contracts” der er standardiserede aftaler, der eksekveres automatisk. På den måde kan man i den ene ende af blockchainen stille krav til, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at en kontrakt anses for at være fuldbyrdet – og fra den anden ende kan man ved hjælp af valideret data og konsensus-mekanismer løfte en bevisbyrde, der entydigt efterviser, at ma har opfyldt sin kontrakt – og få sin betaling eller kollateral automatisk overført.
HVAD KAN MAN SÅ BRUGE BLOCKCHAINS TIL?
Som teknologi har blockchain, qva den meget specifikke struktur og de meget konkrete spilleregler, en del anvendelser. Udover den kendte anvendelse af blockchains til at lave krypto-valutaer, så kan teknologien bruges til at bygge forskellige typer af databaser og -systemer. Eksempler på anvendelse, der er udbredt er:
- Finans handel, veksling og valutatransaktioner
- Styring af identity management og autentificering
- Lån, betalinger, kryptovalutaer
- Supply chain, sporbarhed, herkomst, tracking af varer
- Chain of custody og counterfeit prevention
- Medicinske journaler, pharma logistik og autentifikation
Et eksempel på en blockchain, der med en simpel løsning udnytter styrkerne i blockchains ved at kombinere datastruktur, det åbne netværk, validering og automatiseringen er Smart Certificate, der sikre at dokumenter så som universitets diplomer er ægte og tilgængelige. I deres database, kan fx universiteter udgive de studerendes kursusdiplomer, udstille dem for hele verden – og give mulighed for, at man med et tryk på en knap kan validere ægtheden.
