Intet kryptisk ved kryptovaluta

For et par år siden var ordet Bitcoins på alles læber. Og folk sagde hele tiden: “Vidste du godt Preben, at hvis du havde købt bitcoins i 2010, kunne du være millioner i dag!”. Men hvad er Bitcoins for noget? Hvordan fungerer det? Og kommer det til at betyde, at min bankrådgiver bliver fyret? Det skal vi nok svare dig på.

Populære

Kickoff event: Byggeriets Blockchains

’Byggeriets Blockchains’ er et nyt projekt, der skal undersøge, om datadeling gennem blockchain kan skabe værdi og...

Byggebranchens materialelogistik på blockchain

Der går højst sandsynligt mange år før IT-systemerne fra alle byggeriets aktører kan tale frit med hinanden. Men...

Kan en mursten være digital?

Du hører sikkert ordet digital flere gange dagligt og har en helt klar idé om, hvad det...
Emma Kirkeby
Sprognørd, der arbejder med digital kommunikation og byggeri hos DI Byg, Dansk Industri

Selvom kryptovaluta udnyttes af it-kriminelle og andre banditter, er der ikke noget uldent ved selve møntfoden. Faktisk er kryptovaluta bygget op omkring blockchain-teknologi, som er særdeles transparent, sporbart og sikkert. 

Formålet med kryptovaluta er, ligesom med traditionelle penge, at facilitere en handel mellem mennesker. Men vent nu lidt! Vi har jo sådan set klaret os fint uden de der Bitcoins i mange år, tænker du sikkert nu. Og ja, det har du fuldkommen ret i. Faktisk begyndte vi at handle med hinanden omkring 300.000 år før vores tidsregning, dengang var det dog materiel bytte – også kaldet naturalieøkonomi. Senere hen kom mønter, dernæst pengesedler, så kreditkort og siden 2009 har vi haft Bitcoins – som var verdens første kryptovaluta. Så når du er forvirret over, hvordan den digitale møntfod, kryptovaluta, virkelig kan være noget værd, så skal du forestille dig, hvor svært det må have været for handelsfolk i 900-tallet at acceptere, at et stykke papir (ja eller, pengesedler om man vil) kunne udgøre værdien af fem guldmønter, 10 sække korn eller en halv gris. Trods skepsis gjorde pengesedlerne livet en del nemmere for de handlende, ligesom Bitcoins og anden kryptovaluta har potentiale til at gøre handel i nutidens (og fremtidens) samfund både nemmere og mere sikkert.

SÅ LANGT SÅ GODT. NU KRYPTOVALUTA KORT FORTALT: 
Kryptovaluata er digitale møntfoder, som kun eksisterer online på din computer eller telefon. Forskellen på kryptovaluta og online handel med f.eks. danske kroner eller dollars er, at kroner er udstedt og reguleret af staten. Og traditionel valuta er forbundet med en bank, som er et centraliseret system. I modsætning hertil kan kryptovaluta udstedes af hvem som helst, samtidig med, at kryptovaluta eksisterer i et decentraliseret virtuelt system. Kryptovaluta er sikkert, fordi alle transaktioner registreres i en blockchain. Jo flere lagrede transaktioner, desto større blockchain. Det decentraliserede system opretholder sin nøjagtighed, fordi alle kopier af den givne blockchain bliver opdateret på samme tid. Denne opdatering sker ved hjælp af ‘mining’. Og nej, her taler vi selvfølgelig ikke om minedrift af guld eller kul, men herimod en slags minedrift af data. Nogle af dem, der har en kopi af blockchainen er ‘miners’ og fungerer som en slags revisorer, der verificerer de transaktioner, som lagres på blockchainen. Transaktionerne verificeres ved, at en miners computer løser en kode, der hører til transaktionen. Når koden er løst og bekræftet af de andre med en kopi af blockchainen registreres transaktionen. Krypto-miners gør det altså muligt at have og handle med digitale mønfoder, uden man skal involvere tredjeparter som banker eller pengeinstitutter.   

Hvis du vil ind i krypto-klubben, foregår det ved at købe crypto-coins på onlinebørser. Du opbevarer dine crypto-coins i “wallets”, en slags bankkonto, hvor du både kan sende og modtage pengene. Dine crypto-coins er anonyme, og din wallet beviser, at du ejer dem. Så hvis du mister din wallet, mister du også dine crypto-coins. Fordi crypto-coins er anynome, har de været særligt populære blandt terrorister og andre kriminelle. Men du kan altså også bruge kryptovaluta på en lovlig og fordelagtig måde! I dag findes der over 1000 forskellige former for kryptovaluta. Hvis du læser videre, vil du blive lidt klogere på et par af dem.

JEG HAR HØRT OM DE DER BITCOINS FØR, MEN HVAD ER DET NU LIIIIGE DET ER FOR NOGET?
Bitcoin er den første og største kryptovaluta. De blev, som tidligere nævnt, opfundet i 2009, og formålet var at skabe en anonym og digital valuta, der kunne anvendes uden inddragelse af banker, offentlige myndigheder og lignende. Bitcoin adskiller sig fra de andre kryptovalutaer på markedet ved, at der ikke sidder en central aktør for enden af bordet (som Facebook for eksempel gør hos Libra), der kan styre systemet og netværket. 

Udover at de bliver brugt på det sorte marked og i kriminelle miljøer, er der også en række andre ulemper ved at anvende bitcoins – og andre former for kryptovaluta generelt. Netop fordi bitcoins ikke reguleres af en form for centralbank, og fordi værdien afhænger af, hvad folk er villige til at betale for dem, er de en meget ustabil form for valuta. Købte du bitcoins for 100 dollars tilbage i maj 2010, da værdien var på sit laveste (0,003 dollars), ville du i maj 2017 have omkring 72,9 millioner dollars – svarende til omkring 482 millioner kroner. Nå, det lyder da megafedt! Ja, men der er naturligvis også en bagside af medaljen: Hvis du i stedet havde investeret i én bitcoin, til en pris på cirka 20.000 dollars, i december 2017, ville du et år senere have mistet omkring 82% af den oprindelige værdi og kunne sælge den for sølle 3500 dollars. I værste fald kan det betyde, at et vandhanearmatur, købt med bitcoins, koster 1000 danske kroner én dag og 180 kroner et år efter. 

Men på trods af implikationerne vinder Bitcoins alligevel udbredelse. Listen over butikker og webshops, der tager imod bitcoins vokser hurtigt. Du kan for eksempel købe din aftensmad på Hungry.dk, møde din næste date på Single.dk eller melde dig ind i politik på Liberal Alliances hjemmeside, ved at betale med bitcoins. Derudover kan du købe øl på Heidis Beer Bar fredag aften og smutte forbi Johns Hotdog Deli på vejen hjem, hvor de også glædeligt tager imod dine bitcoins. 

SOM OM FACEBOOK IKKE VAR STORE NOK, HAR DE OGSÅ UDVIKLET EN KRYPTOVALUTA: LIBRA. 
Facebook har, sammen med en række andre verdensomspændende virksomheder, udviklet en kryptovaluta ved navn Libra. Den er ikke lanceret endnu, men Facebook regner med, at Libra skydes i luften i begyndelsen af år 2020. I modsætning til Bitcon, er Libra bundet til nogle af de største valutaer i verden for at sikre, at prisen på møntfoden er mere stabil. Formålet med Libra er i første omgang at give personer uden en bankkonto mulighed for at føre pengetransaktioner. Det skal for eksempel kunne hjælpe en filippinsk au pair i Danmark med at sende penge hjem til sin familie på sin mobiltelefon, uden at betale ekstremt høje gebyrer. 

Det lyder jo meget godt, meeen Libra har mødt stor modstand fra både amerikanske og europæiske myndigheder. Af den grund har blandt andet PayPal, VISA og Mastercard, som var med i projektets begyndelse, meldt deres exit. Hvorvidt det vil få en betydning for lanceringen, vil kun tiden vise.

STABLECOINS DAI
Ligesom hensigten med Libra er at skabe en mere stabil kryptovaluta. DAI er en såkaldt stablecoin (altså en stabil mønt), som følger den amerikanske dollars’ kurs. Kryptovalutaen blev lanceret i 2018 af MakerDAO, som danskeren Rune Christensen har stiftet. Siden lanceringen har DAI, med enkelte kortvarige udsving, holdt sig omkring en værdi af 1 dollar.

HVAD SKAL DER SÅ SKE MED MIN SØDE BANKRÅDGIVER BODIL?
Som det ser ud nu, har kryptovaluta ikke skubbet de traditionelle valutaer ud af billedet, og det er svært at sige om de kommer til det. Bitcoins svingende kurs taler ikke ligefrem for en erstatning af traditionel statsreguleret valuta, men stablecoins som Libra og DAI kan være med til at ændre dette. En af ulemperne ved kryptovaluta er, at du uden en bank, selv er ansvarlig for din digitale wallet hvor du har dine kryptovaluta. Glemmer du f.eks. dit kodeord, så kan du altså ikke ringe til din bankrådgiver Bodil. Til gengæld betaler du heller ikke de gebyrer for tjenester eller transaktioner som i sidste ende er med til at finansiere Bodils løn. Selvom det måske lyder lidt usikkert ikke at kunne få hjælp af din bank, så kan kryptovaluta ikke forfalskes og risici for identitetstyveri i forbindelse med handel minimeres også markant. Dette betyder at mange af de bekymringer du ville diskutere med din bank faktisk ikke længere eksisterer. Svaret på, om din bankrådgiver Bodil så vil miste sit job, afhænger af fremtiden, som jo er uvis for de af os, der ikke er spåkoner. Men vi tror, at det der med kryptovaluta har potentiale, og at vi vil se endnu mere til det i fremtiden. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Q&A omkring projektet Byggeriets Blockchains

Her får du alle spørgsmål og svar omkring hvad vi vil med vi projektet Byggeriets Blockchains.

Virtuel workshop: Blockchains og byggematerialers sporbarhed

Denne workshop afholdes virtuelt den 21. april fra kl. 14.00-15.30. Workshoppen arrangeres af Züblin og Smith Innovation.

Mød blockchain, den digitale tvillings fætter

De seneste år, har der været meget digital udvikling, hvilket har bragt den fysiske og virtuelle verden endnu tættere sammen. Med reality...

Podcast: Blockchain, kirkebøger og kronjuveler

Vi er, som en del af projektet Byggeriets Blockchains, hoppet med på podcast-bølgen. I vores første afsnit, der handler om blockchain og...

Blockchain i kampen mod kopivarer

Forfalskning er irriterende, når du bliver snydt og betaler for meget for en billig kopivare. Forfalskning kan være en dyr fornøjelse, når...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent