Som forbruger af digitale platforme har vi igennem de sidste 20 år været vant til, at den platform, vi bruger, er ejet af en person eller virksomhed. Personen eller virksomheden er ansvarlig for at udvikle platformen og sende data frem og tilbage mellem det vi ser og en server.
Som deltager i blockchain-baserede platforme (applikationer) skal vi vænne os til en række andre aktører end dem, vi kender i dag . Vi skal også til at spille end mere aktiv rolle, end vi har været vant til på digitale platforme.
En bruger i en blockchain-applikation deltager i et såkaldt P2P-netværk (peer-to-peer). I det samlede netværk defineres brugeren som en ”node” blandt andre nodes (altså de andre deltager og deres computer). Der er forskellige typer af nodes alt afhængigt af, hvilke opgaver, man har i det samlede P2P-netværk. Nodes behøver ikke nødvendigvis være mennesker, de kan også være mekanismer, der agerer i henhold til platformens spilleregler. Overordnet findes der to typer af nodes: full nodes og lightweight nodes.
Full nodes lagrer hele den samlede blockchain eller dele af den. Igennem en full node har man mulighed for at varetage transaktioner, ved enten at verificere eller distribuere disse. Disse nodes er som oftest mekanismer i blockchain-systemet.
Lightweight nodes har som udgangspunkt kun mulighed for at kommunikere med det samlede P2P-netværk igennem full nodes. Det skyldes, at de ikke har en kopi af platformens blockchain. Disse nodes ofte det, man kan betegne som andre mennesker, der interagerer med applikationen gennem en computer, smartphone eller lignende. Hver af ovenstående nodes har en række forskellige undertyper af nodes afhængigt af, hvilken blockchain-teknologi, der er tale om.
I BLOCKCHAIN-APPLIKATIONERNES MOTORRUM
Når man som bruger anvender en blockchain-applikation, ser man kun det pæne og polerede ydre. Måske ved man ikke engang, at man anvender en blockchain baseret applikation (!) Men hvad finder man, hvis man åbner motorhjelmen og ser nærmere?
Som nævnt tidligere er der mange forskellige blockchain-teknologier, man kan basere sin applikation på alt afhængigt af, hvad den skal kunne. En af de måske nok mest anvendte teknologier er den der hedder Hyperledger Fabric. Det kan karakteriseres som et lukket netværk, altså et ”permissioned” blockchain-netværk. Fabric bygger på de samme grundprincipper i P2P-netværk, men modsat andre blockchain-systemer koster hver transaktion ikke ”coins” eller penge. Desuden kan man oprette lukkede kanaler mellem to eller flere parter i netværket, som alle andre ikke har mulighed for at se eller kende til. I Hyperledger Fabric er der, foruden brugerne, tre typer af nodes, der laver det tunge arbejde.
Endorser noden, der findes lokalt i hver organisations netværk. Dens primære opgave er at verificere alle lokale transaktioner i forhold til den smart contract, der anvendes i den pågældende applikation. Det sikrer, at de videre steps kun skal håndtere godkendte transaktioner og derved spare tid og ressourcer.
Orderer noden opererer som den eneste node med skriverettigheder til applikationens blockchain. Orderer noden modtager transaktioner fra endorser noden og sender videre dem til anchor nodes i netværket.
Anchor noden findes, ligesom endorser noden, i hver organisation og fungerer som en opdateringsagent, der sørger for at modtage den senest opdaterede blockchain. Anchor noden distribuerer den opdaterede blockchain rundt til andre nodes i eget netværk. Herunder er illustreret et eksempel, hvor en bruger foretager en tilføjelse til applikationens blockchain. Det kunne for eksempel være en entreprenør, der informerer applikationen om, at han har monteret et givent vindue i en bygning.
