Er smart contracts virkelig smarte?

Byggeriet bliver mere komplekst. Der kommer mere data og flere involverede aktører. Det skaber et stigende behov for dokumentation. Til det er blockchains og smart contracts behjælpelige. Men hvad er smart contracts egentlig, og er det smart? Her kommer en forklaring, der giver dig et hurtigt overblik.

Populære

Pionerprojekt 5: OnSite

OnSite Hvad er det løsningen gør? Kort fortalt forbinder On...

Intet kryptisk ved kryptovaluta

Selvom kryptovaluta udnyttes af it-kriminelle og andre banditter, er der ikke noget uldent ved selve møntfoden. Faktisk...

Podcast: Blockchain og en halv milliard sensorer

Vi har, som en del af projektet Byggeriets Blockchains, udgivet vores andet podcast-afsnit. I dette afsnit, der...
Rebekka Pallesen
Project Manager hos HD Lab og begejstret for bæredygtighed, innovation og teknologi i byggebranchen.

Du har måske hørt om konceptet Fizzy, et forsikringsselskab, der automatisk kompenserer for forsinkede eller aflyste fly. Fizzy benytter smart contracts samt afgangs- og landingsdata fra lufthavnenes databaser. Koden i den type smart contract, som Fizzy benytter sig af, kan for eksempel sige, at HVIS dit fly fra København burde lande i Berlin kl. 14.00, men først lander kl. 17.30,  får du en kompensation på 200 kr.

Du behøver altså ikke selv at kontakte forsikringsselskabet, da alt dokumentation sker digitalt og automatisk. Det betyder, at hvor du normalt kan vente op til flere måneder på at få dine penge udbetalt, vil det i stedet blot tage et par timer, eller måske endda minutter. 

Hvis man skulle forklare en 10-årig, hvad en smart contract generelt er, så kunne det lyde sådan her: Smart contracts har, ligesom almindelige kontrakter, til formål at dokumentere en aftale mellem to eller flere parter, for eksempel hvis de vil handle med et produkt eller en ydelse. De adskiller sig alligevel fra traditionelle kontrakter ved, at der ikke er en tredjepart, altså en neutral person, involveret i formuleringen af kontrakten. Kontrakten bliver indgået digitalt, uden papir og blyant, på en platform, hvor der gælder et sæt specifikke regler. Reglerne er ens for alle parter, og de kan ikke blive brudt af nogen. Smart contracts skaber således automatiske, sporbare og uforanderlige transaktioner med stor gennemsigtighed. 

NU GIVER VI DIG LIGE EN HISTORIETIME PÅ 20 SEKUNDER OM SMART CONTRACTS. Smart contracts kan dateres tilbage til 1990’erne – omkring et årti før, at blockchains og bitcoins kom til. Begrebet “smart contracts” blev for første gang brugt af en amerikansk datalog og kryptograf ved navn Nick Szabo. Han brugte begrebet for at henvise til selvautomatiserede computerprogrammer, der stod for udarbejdelse af betingelserne i kontrakter. Denne definition, som var langt forud for sin tid, er stadig relevant i dag. Den blev særligt populær i 2015 i forbindelse med introduktionen af Ethereum, en programmerbar blockchain der ofte associeres med smart contracts og kryptovalutaen Ether (ETH) 

MEEEN ER SMART CONTRACTS NU OGSÅ LIGESÅ SMARTE, SOM DE LYDER? Du sidder sikkert allerede foran skærmen med 10 kritiske indvendinger og en skeptisk anelse, der siger dig, at det ikke rigtig kan lade sig gøre. Og du har muligvis fat i noget. Selvom hypen er stor, er der stadig usikkerhed forbundet med brugen af smart contracts. En risiko ved at bruge smart contracts med kryptovalutaer, er deres ofte ustabile kurser. Denne risiko er selvfølgelig ens for både køber og sælger. Lad os sige at du søndag morgen laver en smart contract med din nabo vedrørende et cykelsalg. kontrakten siger at du sælger din gamle cykel til naboen for 0,39 ETH (svarende til 500 DKK). Hvis handlen så først gennemførers torsdag eftermiddag, kan du risikere at Ethers kurs har ændret sig, og at de 0,39 ETH måske kun er 350 DKK værd. 

En anden faktor, der gør smart contracts lidt mindre smarte på nogle punkter, er prisen og hastigheden, hvormed kontrakten eksekveres. Forestil dig, at du køber en kaffe på en cáfe med en smart contract. Så skal du betale et par kroner for transaktionen og vente i et par minutter på, at kontrakten gennemføres. Så vil der virkelig komme lang kø på Starbucks. Hvis du derimod køber et hus gennem en smart contract, er et par kroner i transaktionsomkostninger og to minutters eksekveringstid langt billigere og hurtigere, end hvis du handler gennem en traditionel kontrakt. 

Til sidst skal man også huske på, at en smart constract bliver skrevet af programmører og ikke af advokater.  Det betyder, at du som køber eller sælger skal have tillid til, at programmøren har de rette forudsætninger og ikke vil snyde dig. Det kan lyde som en stor risiko at løbe, men i virkeligheden kan man sammenligne det med, at du også har tillid til, at VISA, Amazon og PayPal håndterer dine penge forsvarligt.    

MEN NÅR DET ER SAGT, SÅ KALDER VI DEM JO HELLER IKKE “SMARTE” UDEN GRUND. Der er nemlig en lang række fordele forbundet med smart contracts. Vi har allerede nævnt, hvor billige og hurtige de er sammenlignet med traditionelle kontrakter. Men det er ikke de eneste fordele. Smart contracts kan ikke blive ændret eller slettet, fordi de lagres i en blockchain. Derfor kan du altid spore en indgået aftale og på den måde øges tilliden til, at den bliver overholdt. Det er simpelthen umuligt at snyde, uden at blive taget i det. I den forbindelse har hver part i blockchain-netværket også sin egen version af kontrakter, der fungeret som en backup-metode. Smart conctracts er altså ikke kun smarte, men også digitale, hurtige, billige, sikre og nøjagtige. Dette er egenskaber der kan være med til at løse tillidsproblemer og konfliktkultur i flere brancher inklusiv byggebranchen. For at svare på dit spørgsmål: Ja, smart contracts er faktisk ret smarte så længe de benyttes med omhug. 

Previous articleHD Lab
Next articleKan en mursten være digital?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Non-fungible tokens: sådan laver man en NFT

Hvis du kommer fra scrapbogen for projektet Byggeriets Blockchains og NFT-værkstedet, så vil du sikkert gerne bare...

Afslutningskonference for Byggeriets Blockchains

Projektet med Byggeriets Blockchains er ved at blive afsluttet. I den anledning inviterer vi alle interesserede til at deltage i afslutningskonferencen, der...

Whitepaper: IoT

Vi skriver på livet løs, og whitepaperet er snart færdigt! Kom igen inden længe!

Scrapbog: Byggeriets Blockchains

Projektet er færdigt, og vi har lavet en scrapbog for at vise og fortælle hvad vi har gjort og lært. Scrapbog er...

DI Business: Del de dyre og grønne gravemaskiner

DI Business udgav i Januar 2022 en artikel om pionerprojektet OnSite, med GSV's tanker og forhåbninger for projektet. Du kan downloade artiklen...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent