Q&A om projektet Byggeriets Blockchains

Populære

Pionerprojekt 5: OnSite

OnSite Hvad er det løsningen gør? Kort fortalt forbinder On...

Intet kryptisk ved kryptovaluta

Selvom kryptovaluta udnyttes af it-kriminelle og andre banditter, er der ikke noget uldent ved selve møntfoden. Faktisk...

Podcast: Blockchain og en halv milliard sensorer

Vi har, som en del af projektet Byggeriets Blockchains, udgivet vores andet podcast-afsnit. I dette afsnit, der...
Søren Cajus
Leading Senior Adviser hos DI Byg. Er projektleder på Byggeriets Blockchains og har en stor interesse i digital udvikling.

Her får du alle spørgsmål og svar, om hvad vi vil med projektet Byggeriets Blockchains.

Hvad er formålet med projektet?
At undersøge om datadeling gennem blockchains kan øge produktivitet, kvalitet, sporbarhed og bæredygtighed. Branchen er i dag kendetegnet ved, at data går tabt fra produktion og design til udførelse og drift. Vi vil forsøge at bygge bro mellem de forskellige aktører og processer via blockchains, så vi kan reducere spild, misforståelser og tab af viden.

Hvorfor blockchain-teknologi?
Vi tror på, at blockchain-løsninger passer godt til byggebranchen. Det skyldes, at teknologien har sine styrker i valideret og sikker dataudveksling mellem ligestillede parter. Derfor kan blockchain-løsninger skabe øget åbenhed, sporbarhed og accountability på tværs af siloerne i branchen – og dermed blive byggeriets digitale superlim.

Hvem finansierer projektet?
Projektet støttes af Industriens Fond med 6,6 mio. kr. De deltagende parter får deres omkostninger dækket i et vist omfang.

Hvordan er projektet organiseret?
Projektet er et samarbejde mellem syv partnere, der primær består af virksomheder fra byggebranchen. Partnerne driver de konkrete udviklingsprojekter – som vi kalder for pionérprojekter. Disse pionerprojekter forløber parallelt. Partnerne mødes månedligt for at gøre status og udveksle erfaringer. DI Byg har det overordnede organisatoriske og økonomiske ansvar og rapporterer løbende tilbage til Industriens Fond.

Hvilke konkrete cases indgår i projektet?
Vi har foreløbigt udvalgt fem forskellige pionérprojekter, som vi vil teste af i konkrete cases.

BuildTrust: Chain of Custody, som omfatter transparens og sporbarhed i byggematerialer fra produktion og designvalg til opsætning og nedrivning.

DigitalBEAst: Etablering af en branchestandard for materialelogistik for at sikre bedre koordinering og logistikstyring af materialer til byggepladser.

IoT Audit: Etablering af internetforbundne sensorer og datadeling om bygningsperformance gennem blockchains.

BIMpartner: Deling af BIM-objekter for at skabe transparens i ændringshistorik i BIM-modeller.

ComeTogether: Etablering af et nyt transparent og fælles beslutningsværktøj, hvor opfølgning og handlinger valideres løbende.

Hvornår slutter projektet?
Som udgangspunkt skal projektet afsluttes i efteråret 2021. På grund af corona-krisen kan projektafslutningen blive udskudt til ultimo 2021.

Hvilke faser indgår i projektet?

1. Initiering
Første fase er en initiering. Her udvalgte vi de konkrete pionérprojekter.

2. Pionerprojekter
Pionerprojekterne
gennemføres derefter i fase 2 efter følgende firetrins-skabelon:

  1. Hvert pionerprojekt starter med en design-fase, hvor der gennem et design thinking forløb skabes løsninger, der løser konkrete forretningsudfordringer
  2. Efterfølgende vil hvert pionerprojekt overgå til udvikling af en blockchainløsning på forskellige platforme
  3. Pionerprojekterne gøres klar til anvendelse i praksis med støtte fra de centrale partnervirksomheder.
  4. Afslutningsvis vil hver pionerprojekt blive evalueret

3. Konsolidering
Når pionerprojekterne er gennemført, foretager vi en konsolidering og udarbejder en ressourcebank for anvendelsen af blockchain-teknologi – herunder en værktøjskasse og en handlingsplan med anbefalinger til videre tiltag.

4. Acceleration
Projektets sidste fase er en accelerator-fase, hvor vi forsøger at få de konkrete blockchain-løsninger til at finde rodfæste i branchen.

Hvad er det ønskede outcome?
Vi håber naturligvis på, at vores pionérprojekter rammer plet, og at de konkrete løsninger bliver anvendt bredt i branchen i løbet af en kort årrække – først i Danmark og måske også internationalt. Det har dog også værdi at finde ud af, hvornår blockchain-løsninger ikke fungerer. Det er derfor vi tester forskellige pionérprojekter samtidigt.

Hvordan kan man engagere sig i projektet?
Vi holder løbende workshops om projektet. Hvis du derudover er interesseret i deltage i projektet, kan du kontakte projektleder Søren Cajus fra DI Byg på scp@di.dk

Hvordan sikres, at resultater udbredes i branchen?
Følg med her på siden løbende, hvor vi kommer med nyheder og læring fra projektet, artikler og podcasts. Der vil blive afholdt et antal roundtables og workshops undervejs i projektet – og man vil kunne følge fremdriften på vores LinkedIn-kanal. Vi har endvidere nedsat et industry advisory board, som blandt andet skal hjælpe os med at udbrede resultaterne. Derudover vil vi selvfølgelig fortælle om projektet vidt og bredt på gennem så mange kanaler som muligt.

Vores Advisory Board

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Non-fungible tokens: sådan laver man en NFT

Hvis du kommer fra scrapbogen for projektet Byggeriets Blockchains og NFT-værkstedet, så vil du sikkert gerne bare...

Afslutningskonference for Byggeriets Blockchains

Projektet med Byggeriets Blockchains er ved at blive afsluttet. I den anledning inviterer vi alle interesserede til at deltage i afslutningskonferencen, der...

Whitepaper: IoT

Vi skriver på livet løs, og whitepaperet er snart færdigt! Kom igen inden længe!

Scrapbog: Byggeriets Blockchains

Projektet er færdigt, og vi har lavet en scrapbog for at vise og fortælle hvad vi har gjort og lært. Scrapbog er...

DI Business: Del de dyre og grønne gravemaskiner

DI Business udgav i Januar 2022 en artikel om pionerprojektet OnSite, med GSV's tanker og forhåbninger for projektet. Du kan downloade artiklen...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent