IoT: historien om dengang dine ting fik øjne og ører – og lærte at tale sammen.

I denne artikel kan du læse dig klogere på begrebet Internet of Things og finde ud af hvordan sensordata ser ud – og ikke mindst hvad det kan bruges til.

Populære

Pionerprojekt 5: OnSite

OnSite Hvad er det løsningen gør? Kort fortalt forbinder On...

Intet kryptisk ved kryptovaluta

Selvom kryptovaluta udnyttes af it-kriminelle og andre banditter, er der ikke noget uldent ved selve møntfoden. Faktisk...

Podcast: Blockchain og en halv milliard sensorer

Vi har, som en del af projektet Byggeriets Blockchains, udgivet vores andet podcast-afsnit. I dette afsnit, der...
Rebekka Pallesen
Project Manager hos HD Lab og begejstret for bæredygtighed, innovation og teknologi i byggebranchen.

Internet of Things, forkortet ’IoT’, ses ofte som den første rigtige evolution af internettet. IoT har medført et utal af nye modeller, protokoller og applikationer, men faktisk er internetforbundne ”ting” ikke et helt nyt koncept. 

HER FÅR DU FIRE, AF MANGE MILEPÆLE, I INTERNET OF THINGS’ HISTORIE:
Et af de første IoT-eksempler var en af Coca Cola’s sodavandsautomater på Carnegie Mellon University, der i 1982 blev forbundet til internettet – herigennem kunne automaten rapportere beholdning og temperatur. 
Det var dog først i 1999 at begrebet ”internet of things” blev introduceret af teknologi-guruen Kevin Ashton. Han definerede IoT som et system hvor sensorer fungerer som en computers øjne og ører, og som en hidtil uset måde for computere at se, høre, føle og fortolke deres omgivelser på.  
Et år senere, i 2000 introducerede LG deres første IoT køleskab der f.eks. kunne bestille en ny mælk, hvis den sidste blev tømt eller for gammel. Køleskabet kunne købes for den nette sum af 20.000 UDS.   
I 2013, da Internet of Things blev tilføjet til Oxford Dictionary, var der allerede langt over dobbelt så mange ”ting” forbundet til internettet som mennesker med internetadgang. 

MEN HVAD ER DET NU LIGE INTERNET OF THINGS ER?
Først og fremmest er der ’T’ (tingen) – et device der er udstyret med en eller flere sensorer. Sensorerne kan være hvad som helst der registrer omgivelserne – det kan f.eks. være termometre der måler hvor varmt der er i et lokale, accelerometre der måler hastigheden i en bil, kameraer der overvåger lagerstatus på fabrikker eller bevægelsessensorer i tyverialarmer. IoT-devices ligger i den kategori der kaldes for ”edge” når man snakker IoT arkitektur. 

Data fra sensorer i IoT-devices er sjældent et kønt syn. Sådan her ser data fra en sensor der blandt andet måler temperatur of luftfugtighed f.eks. ud:

For at få noget som helst brugbart ud af data’en skal den lagres og analyseres, og det er her ’I’ (internettet) i IoT kommer ind i billedet.  I’et dækker over transporten af data fra sensorerne i et device til cloud’en via en netværksforbindelse – f.eks. de velkendte Wi-Fi, Bluetooth eller LoRa, NB-IoT eller Sigfox. Men hvad og hvor er denne ”cloud” så tænker du måske? Og ja, det er et rigtig godt spørgsmål faktisk. Cloud’en er en betegnelse for datacentre, som til forveksling ligner ganske almindelige lagerhaller. I Danmark har vi ét datacenter i Odense, og to på vej i henholdsvis Fredericia og Viborg.
Ofte udvides cloud’en med en lokal server, også kaldet en node, som er tættere på det IoT-device der sendes data fra. Fra cloud’en kan data’en analyseres eller bruges til automatisk at igangsætte en handling så som at ”bestille mere mælk” når den sidste mælkekarton er tom, eller at ”tænde radiatoren” hvis temperaturen i et rum kommer under 21 grader. 

I skrivende stund er der milliarder af sensorer der taler med millioner af noder der taler med tusindevis af datacentre verden over.

Så, nu undrer du dig måske over hvordan IoT overhovedet er anderledes end det vi traditionelt set kender som internettet – og det er helt berettiget, derfor får du lige tre af de største forskelle præsenteret nedenfor. 

TO EKSEMPLER PÅ USECASES FOR INTERNET OF THINGS:

  • Industriel IoT: sensorer overvåger produktionen på en fabrik, maskinernes tilstand eller lagerstatus og giver en alarm hvis der er problemer, sender en besked hvis en maskine har brug for vedligehold eller bestiller nye varer hvis lagret er ved at være tomt.
  • Consumer IoT: Amazon har Alexa, Apple har HomeKit og LG har SmartThinQ – fællesnævneren for de tre er, at de er designet til at være bindeled mellem smart devices i dit hjem. Ikke nok med at du kan styre din belysning, termostater, tv, køleskab, alarmer mm. fra din smartphone – du kan også lade dine devices styre hinanden. Har du f.eks. dine lamper, termostater og elektriske tandbørste forbundet via en platform, så kan platformen sende en besked til dine termostater om at skrue ned for varmen og til dine lamper om dæmpe lyset når du bruger din tandbørste om aftenen.

Der er mange andre usecases for IoT, og flere brancher i danmark der begynder at adoptere teknologien. I denne artikel der handler om Byggeriets Blockchains casen ‘IoT Audit’, kan du læse om hvordan man kan bruge IoT i byggebranchen. Og hvis du er endnu mere nysgerrig, så kan du høre vores podcast om samme case.

EN SLAGS KONKLUSION KAN MAN VEL KALDE DET:
Så er IoT smart nok til, at vi kan kalde vores byer smart cities og vores hjem for inteligente bygninger så længe vi har fyldt dem med IoT? Svaret er både ja og nej, for med størstedelen af vores devices forbundet til internettet, så har vi et stort problem hvis vi mister forbindelsen. Forestil dig at du hverken kan bruge din ovn, låse din dør op eller tænde dit lys fordi der ikke er Wi-Fi.

Desuden er der næsten altid risiko for at et system kan hackes hvis det er online – måske er det ikke så alarmerende, hvis en fremmed kan se, at du lige har bagt en banankage, eller spillet jazz på dit anlæg i stuen, men får udvedkommende adgang til din smartlock eller private data, så er det en helt anden sag.

Der er også en del privatlivsdilemmaer når vi benytter gratis applikationer eller platforme – for som vi jo alle ved, så er det jo sådan at ”If you’re not paying for it, then you are the product”, og det er vi, eller vores data i stor stil her.

Men hvad er så fremtiden inden for IoT? Det kommer helt an på hvordan vi håndterer vores data og hvor parate vi er til at indstille os på denne form for digitalisering. Der er en kæmpe værdi i sensordata og IoT, og hvis vi f.eks. kombinerer det med andre teknologier såsom blockchain, så har vi gode chancer for at eliminere en stor række af de risici der er forbundet med datadeling og sikkerhed. Desuden er Danmark et rigtig godt sted at starte hvis man vil lege med IoT og blockchain, vi er nemlig et af de mest digitaliserede lande i verden. Og faktisk, så er vi også et af de lande i verden der har flest online IoT-devices per indbygger og er længst fremme når det kommer til e-governance. 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Non-fungible tokens: sådan laver man en NFT

Hvis du kommer fra scrapbogen for projektet Byggeriets Blockchains og NFT-værkstedet, så vil du sikkert gerne bare...

Afslutningskonference for Byggeriets Blockchains

Projektet med Byggeriets Blockchains er ved at blive afsluttet. I den anledning inviterer vi alle interesserede til at deltage i afslutningskonferencen, der...

Whitepaper: IoT

Vi skriver på livet løs, og whitepaperet er snart færdigt! Kom igen inden længe!

Scrapbog: Byggeriets Blockchains

Projektet er færdigt, og vi har lavet en scrapbog for at vise og fortælle hvad vi har gjort og lært. Scrapbog er...

DI Business: Del de dyre og grønne gravemaskiner

DI Business udgav i Januar 2022 en artikel om pionerprojektet OnSite, med GSV's tanker og forhåbninger for projektet. Du kan downloade artiklen...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent