Non-fungible tokens: sådan laver man en NFT

Populære

Pionerprojekt 5: OnSite

OnSite Hvad er det løsningen gør? Kort fortalt forbinder On...

Intet kryptisk ved kryptovaluta

Selvom kryptovaluta udnyttes af it-kriminelle og andre banditter, er der ikke noget uldent ved selve møntfoden. Faktisk...

6 x Springboards

Hvad er springboards?Hen over tre dage inviteres virksomheder og organisationer til at høre om og spørge ind til de seks...
Rebekka Pallesen
Project Manager hos HD Lab og begejstret for bæredygtighed, innovation og teknologi i byggebranchen.

Hvis du kommer fra scrapbogen for projektet Byggeriets Blockchains og NFT-værkstedet, så vil du sikkert gerne bare vide hvad der er blevet af din skitse og hvordan den ender på en NFT-platform – og det kommer vi også til, lige efter en kort opsummering af NFT’er og menneskets tendenser når det kommer til at samle på ting og sager. Hvis du har denne artikel på din skærm af andre veje end den omtalte scrapbog, så vend ikke om nu, for du kan sagtens være med til at lave en NFT alligevel. Vil du alligevel gerne starte med at se hvad den scrapbog handler om, så kan du finde den her.

HVAD ER DET NU EN NFT ER?
Non-fungible tokens oversættes mere eller mindre til ikke-ombyttelige genstande, men hvad betyder det nu lige? En ikke-ombyttelig genstand kunne f.eks. være et maleri, et arvestykke eller en indgraveret vielsesring, hvorimod en ombyttelig genstand f.eks. kunne være en 20-krone eller 1 kg guld – altså ting hvor det ikke gør noget om det f.eks. er den ene eller den anden 20-krone eller det ene eller det andet kg guld.
Når der tales om NFT’er så menes der specifikt digitale genstande som repræsenterer et ejerskab. Det kunne være ejerskabet over et kunstværk, digitale samleobjekter, videoklip af sportspræstationer, musik eller sågar historiske events som det første tweet. Det at lave en NFT kaldes minting, og prisen for at minte NFT’er på blockchainen Ethereum kaldes en gas fee. Ikke helt overbevist endnu? Saturday Night Live har lavet en udemærket musikvideo til at forklare konceptet.

Men er NFT’er så bare fremtidens pokémon-kort eller frimærkesamlinger? Både ja og nej, for selvom NFT’ers primære brug er til dokumentation af ejerskab, så kan de i fremtiden bruges til meget mere. Men, hvis vi ikke forstår hvorfor NFT’erne er vundet frem og hvordan de virker, så forstår vi heller ikke potentialerne for at bruge dem i fremtiden. Så læs med her!

ER NFT’ER VIRKELIG SÅ HULENS POPULÆRE?
Der handles med tusindvis af NFT’er hver dag, og der er endda eksempler på NFT’er der er solgt for mange millioner kroner. Den originale kode til World Wide Web blev f.eks. solgt for over 37 millioner danske kroner. I 2021 blev der samlet set handlet for $24,9 milliarder. Nogle af de mest velkendte NFT-kollektioner er CryptoKitties, CryptoPunks og Bored Ape Yacht Club, der alle består af mange tusinde versioner med forskellige karaktertræk og tilbehør af forskellig sjældenhed. Sjældenheden er som oftest angivet som en procentsats af hvor mange af versionerne i kollektionen der har de givne features.

Fra venstre mod højre: CryptoKitty Dragon sidst solgt for 600 ETH (~ 12 millioner danske kroner), CryptoPunk #7804 sidst solgt for 4200 ETH (~ 80 millioner danske kroner) og APE #2087 sidst solgt for 769 (~ 15 millioner danske kroner).

Kunstnere og kendisser som Grimes, Paris Hilton, Snoop Dogg og mange flere har også allerede kastet sig ud i at lave deres egne NFT’er, der vel at mærke går som varmt brød for mange tusinde dollars.

Fra venstre mod højre: NFT’er af Grimes, Paris Hilton og Snoop Dogg.

NFT’ER OG MENNESKERS HJERNER
Men hvorfor sælger NFT’er så godt? Selvfølgelig handler det om de unikke billeder, historiske videoer og den fede musik, men det har faktisk mere at gøre med køberne (eller skulle vi sige samlerne). NFT’erne er måske et nyt påfund, men det at samle på noget går nemlig langt tilbage. Nogle forskere mener at menneskets psykologiske tendens ertil at samle på ting og sager stammer fra vores til tid som jægere og samlere for cirka 12.000 år siden. Andre mener at det først virkelig begyndte, da vi stoppede vores nomadiske jæger- og samlerlivsstil, og fik faste boliger, hvor vi pludselig kunne opbevare flere ting.
Men hvorfor egentlig denne trang til at samle på mønter, frimærker, samlekort, sten, figurer, NFT’er eller ande ting der ikke har direkte betydning for vores overlevelse? Psykologers forklaringer er, at vi bruger genstande til at adskille os fra andre, og forhåbentlig opnå enerkendelse for den givne genstand eller samling – måske endda for at tiltrække en partner.
Andre formodninger er, at vi mennesker er tiltrukket af den intellektuelle proces i at samle, systematisere og at dygtiggøre os inden for et bestemt felt. Sortering og omarrangering af vores samling giver henholdsvis en følelse af kontrol, i en verden hvor vi sjældent har meget at skulle have sagt, men også en demonstration af vores organisatoriske færdigheder. Desuden giver det en følelse af at høre til, når vi viser vores samlinger frem til en ligesindet veteranbilsentusiast eller anden vin-connaisseur.
Til sidst, så er der princippet om forventningens glæde, og der er meget der tyder på at jagten på den næste genstand til vores samling fylder mere end dem vi allerede har. Studier viser at mennesker hjerne stimuleres, når vi registrerer noget unikt eller sjældent, og det kan måske være en af forklaringerne på hvorfor genstande i en samling ofte rangeres efter sjældenhed. Okay, pointen må være gået igennem – NFT’er passer som fod i hose til menneskers natur, og det at de ofte har målbar sjældenhed og kan findes, købes og fremvises online gør kun jagten og ejerskabet endnu bedre end fysiske samlinger.

LAV DIN EGEN NFT: FRA STREGNER PÅ ET PAPIR TIL NFT
NFT’er bygger på blockchain-teknologi, og specielt smart contracts er vigtige i dette perspektiv. Og selvom man sagtens kan arbejde med NFT’er uden at forstå teorien bag, så giver det et godt fundetment for at forstå teknologien bag NFT’er. Her kører vi dog efter learning by doing, og derfor skal du nu være med til at lave din egen NFT. Vi skal igennem de 5 nedenstående steps, som vi sammen vil gennemgå her.

  • #1 Tegn din skitse
  • #2 Få dig en såkaldt wallet
  • #3 Forbind din wallet til en NFT-platform
  • #4 Lav din NFT-kollektion
  • #5 Upload din(e) skitser til platformen
  • (#6 Sælg din(e) NFT’er)

#1 TEGN DIN SKITSE
Det første vi skal gøre er at tegne en skitse. Motivet kan være præcis det du ønsker, og hvis du allerede har tegnet den og fulgt QR-koden i scrapbogen, så kan du gå direkte videre til step #2. Hvis ikke, så kan du sende din skitse her:

Send din skitse til nft@byggerietsblockchains.dk her (husk at vedhæfte den som et billede.)
#1 Tegn din skitse

#2 FÅ DIG EN SÅKALDT WALLET
Det andet step er at få oprettet en wallet til dig. I din wallet kan du opbevare din crypto-valuta, hvis du har noget af det og din(e) kommende NFT’er. De mest populære slags wallets er hostede wallets, non-custodial wallets og hardware wallets, og du skal nu beslutte hvilken du vil have.

En hardware wallet er en harddisk der lagrer dine private nøgler til din crypto eller NFT’err offline. Det er sikkert fordi den ikke kan hackes ligesom din computer, men til gengæld mister du også din crypto, hvis du mister din hardware wallet. Det var tilfældet for britten James Howells, der ved et uheld smed sin harddisk med 7500 bitcoins ud, da han ryddede op på sit kontor. Da han smed den ud var de cirka 7500 bitcoins stort set værdiløse, men siden er de blevet en formue værd. Han har i et desperat forsøg på at finde sin harddisk tilbudt de lokale myndigheder, der forvalter den loseplads, hvor han mener at kunne finde sin meget værdifulde harddisk, næsten 500 millioner danske kroner for at få lov at lede efter den. Det er blevet afvist af kommunen, men skulle han idag få lov og lykkedes med at finde den intakt, så vil hans bitcoins have en værdi af 2,7 milliarder danske kroner.

Du har selvfølgelig ikke lyst til at ende som James, så vi kigger lige på de andre muligheder. Hostede wallets får man når man køber crypto-valuta gennem platforme som f.eks. Coinbase, Crypto.com eller Kraken. At de er hostede betyder at platformen holder din wallet, lidt ligesom når du har en konto i en bank. Med en hosted wallet skal man ikke bekymre sig for at miste den eller sin nøgle, men til gengæld er der også begrænsninger for hvor i krypto-verdenen man kan bevæge sig hen. Du vil jo gerne ud i verden, og derfor kigger vi nu på den sidste mulighed.

Non-custodial wallets eller self-custodial wallets giver fuld kontrol, men også ansvar for din wallet. Det betyder at du benytter en software til opbevaring af din wallet, crypto og NFT’er, men at du selv har ansvaret for at huske din private nøgle. Hvis andre får adgang til din nøgle så får de også adgang til din wallet og kan overføre din crypto eller NFT’er til andre konti.
Med ansvaret følger friheden til at benytte din crypto som du vil, og at bevæge dig friere rundt i crypto-verdenen. Det vil du helt vildt gerne, og det med nøglen skal nok gå. Du finder en smart måde at opbevare den på, uden at dele den med andre. Vi benytter MetaMask til at oprette din wallet og forbinde os til Ethereum og det decentraliserede internet, og det gør du gennem et MetaMask plugin som du kan få til både Chrome and Firefox. Hos MetaMask hedder den omtalte nøgle et seed phrase og den kan vi bruge til at lave en backup af vores wallet eller at genoprette den. Din seed phrase består af 12 tilfældige ord i en bestemt rækkefølge. Man kan gemme sin seed phrase digitalt, men det øger selvfølgelig risikoen for at uærlige typer hacker sig adgang til den. Man kan også gemme den på et stykke papir, men det øger selvfølgelig risikoen for at man mister den i en vandskabe, brand eller bare i sit rod. Hvad gør vi så? Den typiske løsning er at gemme flere stykker papir med koden på flere lokationer, men der er også eksempler på at folk indgraverer dem på en metalplade eller forsegler dem i en boks, som de graver ned på et hemmeligt sted. Du har tillid til at løsningen med de to papirer på to lokationer er sikkert nok, så det gør vi.

Seed phrase skrevet på to papirer der skal opbevares på to forskellige lokationer af sikkerhedsmæssige årsager. MEN VENT! Hvis der er en ting du har lært, så er det at du aldrig må dele din seed phrase med nogen, og da slet ikke internettet. MEN PUHA, det her er heldigvis kun et eksempel på hvordan en seed phrase kunne se ud.

#3 FORBIND DIN WALLET TIL EN NFT-PLATFORM
Du har nu en wallet med en konto der har en adresse. I modsætningen til den adresse som din bopæl har, så ser en adresse i cyberspace ud som eksemplet her: 0x65020B22757573F40c637F655baA2E3fAb9461a0. Det er den adresse man skal bruge hvis man skal sende eller modtage crypto-valuta eller NFT’er. Den NFT-platform vi bruger er i skrivende stund en af de mest populære. Den hedder OpenSea og har allerede flere millioner NFT’er.

#3 Forbind din wallet til OpenSea

#4 LAV DIN NFT-KOLLEKTION
Når du har oprettet din bruger på OpenSea ved at forbinde din wallet så skal du oprette en kollektion som din NFT skal være en del af. Til det skal vi bruge et logo, et billede, et banner og et navn til kollektionen, og det har vi heldigvis allerede.

Logo, billede og banner til NFT-kollektionen “Byggeriets Blockchains”.

Vi døber kollektionen “Byggeriets Blockchains”, linker den til selvsamme hjemmeside som du læser denne artikel på, og så laver vi beskrivelsen “Kollektion af skitser, billeder og figurer skabt med, i, af eller til projektet “Byggeriets Blockchains” og dets deltagere”.

NFT-kollektionen “Byggeriets Blockchains”.

#5 UPLOAD DIN(E) SKITSER TIL PLATFORMEN
Nu kan vi begynde at lave vores NFT’er. På OpenSea kan man laver NFT’er fil-formaterne JPG, PNG, GIF, SVG, MP4, WEBM, MP3, WAV, OGG, GLB og GLTF, og de kan have en maksimumstørrelse på 100MB. Udover at NFT’en skal have et navn, så kan du også tilføje diverse metadata. Metadataen kan beskrive NFT’en, også med data der ikke fremgår direkte af billedet, som f.eks. karaktertræk og sjældenhed. Desuden kan der tilføjes ”unlockable content” til NFT’en, som vises for ejeren når NFT’en købes. Det kan være ekstra filer, tekst eller information om et fysisk objekt som NFT’en giver ejerskab over.  Til sidst vælger du hvor mange kopier af NFT’en der skal kunne mintes – der kan altså sagtens være flere af samme NFT, men kun hvis vi vælger det.

#5 Upload din(e) skitser til platformen

(#6 SÆLG DIN(E) NFT’ER)
Og bedst som du troede at din NFT var helt færdig, så kommer du i tanke om at OpenSea benytter sig af det der hedder lazy minting. Det betyder at en NFT kun mintes hvis der er behov for det, dvs. hvis du overfører den til en anden konto eller hvis nogen køber den af dig. Er du blevet snydt? Nej det er faktisk ret smart, for det er ikke gratis et minte NFT’er. Som tidligere nævnt er der en gas fee når man minter en NFT på Ethereum. Den betaler man i cryptovaluta, og prisen afhænger af hvor travlt der er på netværket – altså hvor mange andre der er ved at minte NFT’er eller lave transaktioner med cryptovaluta. Skal en NFT mintes, så er det altså smart at gøre det på tidspunkter hvor få andre gør det. Som udgangspunkt er der ikke så travlt lørdag og søndag nat amerikansk tid, og prisen kan være over tidoblet midt på ugen til sammenligning. Hvis man vil have et detaljeret overblik over priserne, så er der masser af grafer man kan holde øje med. Kan man undgå at betale gas fee? Ja det kan man faktisk godt – hvis din NFT købes til en pris du har fastsat, så er det køberen der betaler gas fee, men hvis du accepterer et bud fra en køber, så er det dig der betaler den gas fee der er for at minte NFT’en. Alt det skal du heldigvis ikke bekymre dig om her, for kollektionen “Byggeriets Blockchains” har kun til formål at vise, at vi godt kan finde ud af blockchain i byggebranchen, og skal dermed ikke sælges.

Når din skitse har bevæget sig igennem systemet, så kan du finde den sammen med de andre bidrag her.

De første fire NFT’er i kollektionen “Byggeriets Blockchains”.

ET KIG I KRYSTALKUGLEN
Okay, så nu har du lært hvordan man laver en simpel NFT, og du har måske endda selv bidraget til kollektionen. Og så kommer du i tanke om starten af denne artikel, hvor vi lovede, at du skulle blive klædt på til at forstå potentialerne for brug af NFT’er i fremtiden.
Først of fremmest vil vi se en skallering i NFT’ernes nuværende brug i både kunst og underholdning. NFT’erne bruges nemlig allerede nu som bevis på ejerskab over kunst og samleobjekter, men også som billetter, medlemsskaber til diverse klubber og som en måde at promovere forskellige sager og i velgørenhedsøjemed. En af de danske kunstnere som har taget NFT’erne til sig, og benytter dem i forbindelse med sin kunst er Ditte Ejlerskov, der som en del af sin udstilling The Cult of Oxytocin, har lavet NFT’en THE GATEWAY, som publikum kan indløse, når de har set udstillingen. Og det er nok ikke sidste gang vi vil se det!

The Cult of Oxytocin og THE GATEWAY NFT af Ditte Ejlerskov

Desuden kan vi forvente en udbredelse af brugen af NFT’er når det kommer til gaming, specielt i forhold til at eje virtuelt land og forskellige artefakter i spil. Et eksempel herpå er spillet Worldwide Webb Land hvor man kan købe virtuelle boliger der giver adgang til bestemte dele af spillet. Man kan f.eks. få en mellemstørrelse lejlighed til cirka 30 tusinde danske kroner, mens de største penthouselejligheder koster over en million danske kroner.

Worldwide Webb Land og lejligheder til salg på OpenSea

NFT’erne spiller desuden en større og større rolle i sociale medier og den online verden, og i fremtiden kan vi se endnu mere identity management med NFT’er. Forestil dig f.eks. at dit røde pas erstattes af en NFT, eller at du kan samle hele din lægejournal og recepter i en NFT. Jo mere udbredte NFT’erne bliver i kunst og underholdning, jo mere tillid får vi til teknologien, og fremadrettet vil vi højst sandsynligt se et større brug af NFT’er i forbindelse med juridiske kontrakter, licenser og investeringer. Det bliver nok ikke byggebranchen der går forrest når det kommer til blockchains, og måske skal du ikke spejde efter den nye construction-crypto-coin eller NFT bygningsdesigns, men nu er du i hvert fald klædt på til at se de ske. Og hvem ved, måske bliver det dig der introducerer den nye teknologi til en kollega eller din arbejdesplads?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Non-fungible tokens: sådan laver man en NFT

Hvis du kommer fra scrapbogen for projektet Byggeriets Blockchains og NFT-værkstedet, så vil du sikkert gerne bare...

Afslutningskonference for Byggeriets Blockchains

Projektet med Byggeriets Blockchains er ved at blive afsluttet. I den anledning inviterer vi alle interesserede til at deltage i afslutningskonferencen, der...

Whitepaper: IoT

Vi skriver på livet løs, og whitepaperet er snart færdigt! Kom igen inden længe!

Scrapbog: Byggeriets Blockchains

Projektet er færdigt, og vi har lavet en scrapbog for at vise og fortælle hvad vi har gjort og lært. Scrapbog er...

DI Business: Del de dyre og grønne gravemaskiner

DI Business udgav i Januar 2022 en artikel om pionerprojektet OnSite, med GSV's tanker og forhåbninger for projektet. Du kan downloade artiklen...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent