For bedst at kunne gøre op med sig selv om man har brug for en blockchain-applikation er man nødt til at kigge på hvad blockchain-teknologien kan og særligt hvad den gør rigtig godt. Det man oftes ser er at blockchain-applikationer løser de samme opgaver som vi altid har haft, men bare langt mere effektivt og sikkert end eksisterende systemer.
Grundlæggende gør blockchain 2 ting rigtig godt, journalføring og håndtering af transaktioner. I forhold til transaktioner så er det, hvis man ser lidt firkantet på det, den del der muliggør journalføringen. Når man kombinerer de 2 ting med et distribueret netværk (ingen central database) opnår man en række muligheder som slet ikke er muligt med en traditionel database (distribueret netværk, høj skalérbarhed, etc.), herudover kan man, i visse situationer, opnå en databaseløsning som en langt mere sikker end traditionelle databaser, dette fordi “blocks” på en blockchain er ”immutable”, altså det er ikke muligt for enkeltpersoner at, fejlagtigt ændre eller tilføje en block uden at hele netværket godkender det.
En af de store udfordringer ved Blockchain i forhold til traditionelle databaser er transaktionshastigheden. Hvor de hurtigste SQL databaser kan håndtere flere hundrede millioner transaktioner pr sekund (TPS) kan Bitcoin og Ethereum kun håndtere <100 TPS og Hyperledger Fabric 5-10.000 TPS. Antallet af transaktioner er det der i grove træk definerer skalerbarheden af en database.
MEN HVORNÅR ER BLOCKCHAIN SÅ EN GOD IDE?
Der er grundlæggende 4 ting man skal kunne svare ”ja” til for at man har en gangbar blockchain use case ud fra de karakteristika en blockchain har i dag i forhold til traditionelle databaser:
Behov for at lagre status
Er det et krav at man skal kunne ajourfører en genstands (digitalt og fysisk) status over tid. Et eksempel kan være at ændre ejerforhold for fysiske genstande.
Behov for input fra mange personer
Eller kender man ikke det samlede antal personer der skal levere input til ens blockchain applikation.
Behov for at udelade en betroet 3. part
Man har enten ikke mulighed for at anvende en TTP eller man har brug for at der specifikt ikke er nogen central part
Der er ikke fuld tillid mellem alle parter
De deltagende personer/parter er ikke fra samme organisation eller deler ikke valuedriver i blockchain-applikationen.
Herefter skal man vurdere om hvilken type blockchain man har behov for til en konkrete problem. De enkelte slags blockchains byder igen på række forskellige fordele og ulemper.
- Alle deltagere ukendte -> Public/Private Permissionless Blockchain
- Behov for offentlig verificerbar input -> Public Permissioned Blockchain
- Ikke behov for verificerbar ínput -> Private Permissioned Blockchain
Man kan altså sige, at blockchain-teknologi og -applikationer ikke nødvendigvis er den eneste og smarteste løsning til alle opgaver og problemer – men hvis man kan genkende en af ovenstående behov eller situationer, så bør man overveje om blockchain-teknologi kan være en løsning.
To gode eksempler på blockchain-løsninger er Tradelens og Foodtrust som begge tackler tracking og historisk i global handel.
