Er svaret altid blockchain?

Trods en generel øget digitalisering inden for en lang række brancher, synes bygge- og anlægsbranchen fortsat at halte bagefter. Men kan blockchain sætte skub i den digitale omstilling, og er teknologien altid det rigtige valg?

Populære

Kickoff event: Byggeriets Blockchains

’Byggeriets Blockchains’ er et nyt projekt, der skal undersøge, om datadeling gennem blockchain kan skabe værdi og...

Byggebranchens materialelogistik på blockchain

Der går højst sandsynligt mange år før IT-systemerne fra alle byggeriets aktører kan tale frit med hinanden. Men...

Kan en mursten være digital?

Du hører sikkert ordet digital flere gange dagligt og har en helt klar idé om, hvad det...
Marcus Frostholm
Projektmedarbejder hos Smith Innovation. Sociolog og byplanlægger med stor interesse for byggeriets udvikling og byer for mennesker.

Blockchain fik sit store ”folkelige” gennembrud ifm. kryptovalutaen bitcoin, og forventningerne til teknologien er ikke blevet mindre siden. Potentialerne er så store, at nogle endda mener, at blockchain bliver en lige så stor revolution som internettet. Men selvom teknologien både er kendt og anerkendt, er den fortsat ny og forholdsvis uafprøvet De rosende bemærkninger kan have det med at overdøve og stjæle fokus fra debatten om teknologiens modenhed og tilgængelighed. Så hvor langt er vi egentlig kommet med at bruge denne – potentielt set – revolutionerende teknologi?    

Standardisering spiller en central rolle, når det kommer til en større udbredelse af blockchain-teknologien  

FOKUS PÅ MODENHED OG STANDARDISERING

I rapporten: ”Blockchain-potentialer i den offentlige, digitale infrastruktur”, fra Alexandra Instituttet, er der anvendt fem cases, der alle har benyttet såkaldt lukkede blockchain-teknologier, hvor et begrænset antal har haft adgang til blockchainen. Her peger konklusionerne på et behov for standardisering som det næste vigtige skridt i at gøre teknologien mere tilgængelig. Det vil med andre ord skabe et fokus, som rækker ud over proof-of-concept-stadiet. Selvom blockchain fortsat er i sit spæde stadie, konkluderer rapporten, at flere projekter har nået et stadie, der kalder på konsolidering. I et reguleret marked som fx byggesektoren er det afgørende, at teknologien snakker sammen med de eksisterende strukturer, og alle brugere skal være sikre på, at tingene driftes på en ansvarlig måde. Kort sagt opstår der et behov for en fælles teknisk standardisering til at give brugerne den nødvendige tryghed til i højere grad at kaste sig ud i brugen af blockchain. Et øget fokus på internationale standardiseringsprocesser vil understøtte en vigtig, teknologisk modningsproces, som givetvis vil udbrede kendskabet og trygheden omkring blockchain.

SKAL BIM OG BLOCKCHAIN GÅ HÅND I HÅND?

Som nævnt er det sparsomt med den digitale udvikling i byggebranchen. Dog har bl.a. IKT-bekendtgørelsen fra 2011 været med til at skubbe til den digitale udvikling i byggeriet. Men måske har det skabt en forventning om, at det også skal gøres til et lovkrav at anvende blockchain, før teknologien for alvor slår igennem.

Rapporten fra Alexandra Instituttet konkluderer også, at den ”… succesfulde implementering af den lukkede type blockchain sker i et komplekst tværgående samspil mellem lovgivning, teknologi og organisation.” Og alle elementer i dette samspil – store som små – skal have den nødvendige opmærksomhed for ikke at spænde ben for implementeringen af blockchain. Det kræver med andre ord, at det ikke kun er teknologileverandørerne, der presser på, men at brugen af blockchain sker i et tæt samarbejde med alle implicerede aktører.

BLOCKCHAIN I STEDET FOR TREDJEPART

Det er næppe nogen overraskelse, at involverede i projektet Byggeriets Blockchains selvfølgelig er fortalere for brugen af blockchain. Det rummer store potentialer, som i den grad bør undersøges nærmere. Men begejstringen skal heller ikke tage overhånd, og for mange virksomheder er de mere traditionelle, digitale løsninger sikkert tilstrækkeligt. En af de store fordele ved blockchain er muligheden for at dele data i komplekse netværk med mange led og aktører. Data ligger ikke ét centralt sted, men derimod i et distribueret netværk, hvor alle har en kopi af den samlede datahistorik. Dette er med til at eliminere behovet for en betroet tredjepart til fx at verificere transaktioner eller udveksling af data. Ulempen er imidlertid, at en blockchain database er et tungt system, fordi computernetværket er distribueret, og alle aktører har en kopi af den samme blockchain. Det fortæller professor Peter Sestoft fra ITU til magasinet Mandag Morgen, som forrige år bragte en række samlede artikler om blockchainens berettigelse i flere forskellige cases. I interviewet kommer Sestoft ind på tilliden til tredjepart som en væsentlig parameter ift. at anvende blockchain-teknologi som en erstatning. Har man en betroet tredjepart, skal man overveje, om det er pengene værd at skifte det eksisterende system ud med blockchain. Steder, hvor tilliden til tredjepart er begrænset, kan blockchain være med til at skabe større sikkerhed og fortrolighed i udveksling af data, hvilket i sig selv rummer store udviklingspotentialer. Omvendt sætter en teknologi som blockchain også store krav til den teknologiske infrastruktur, hvorfor det nogle steder vil være meget svært at implementere teknologien. Stedet skal på én gang være digitalt veludviklet og samtidig være præget af mistillid til tredjepart, og den kombination findes langt fra alle steder.

Selvom det ikke har været småt med offentlige IT-fiaskoer de seneste årtier, så er Danmark ret godt med, når det kommer til offentlig digitalisering. Og når der samtidig er en generel tillid til forskellige former for tredjeparter, er det i højere grad økonomien, som er den afgørende faktor, når vi snakker for og imod blockchain. Som vi har set med fx kryptovaluta, kan blockchain være med til at sænke omkostningerne betydeligt til banker og andre instanser, som ofte er inde over pengetransaktioner. Der er med andre ord store besparelser at hente, og det er i sig selv med til at åbne døre for andre aktører med begrænsede økonomiske ressourcer. Så hvis man nu skal blive lidt ved det revolutionerende ved blockchain-teknologien, kan man snakke om en form for demokratisering i måden, vi sikkert udveksler data og information på uden fordyrende mellemled. Det kan nedbryde nogle betydelige barrierer, som dermed vil skabe nye muligheder for mindre virksomheder til at komme ind på de baner, der ellers var forbeholdt større spillere.

Om der egentlig er tale om en revolution på størrelse med internettet, er ikke det mest afgørende. Lige nu handler det nok mere om at oparbejde viden og praktisk erfaring, for at skabe forståelsen for blockchainens berettigelse i en bredere forstand – ikke kun inden for kryptovaluta, men fx også i bygge- og anlægsbranchen. Så er blockchain altid svaret? Nej, ikke altid, men med et mere solidt fundament af erfaringer og et øget fokus på standarder for implementering, bliver blockchain nok svaret for flere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste

Q&A omkring projektet Byggeriets Blockchains

Her får du alle spørgsmål og svar omkring hvad vi vil med vi projektet Byggeriets Blockchains.

Virtuel workshop: Blockchains og byggematerialers sporbarhed

Denne workshop afholdes virtuelt den 21. april fra kl. 14.00-15.30. Workshoppen arrangeres af Züblin og Smith Innovation.

Mød blockchain, den digitale tvillings fætter

De seneste år, har der været meget digital udvikling, hvilket har bragt den fysiske og virtuelle verden endnu tættere sammen. Med reality...

Podcast: Blockchain, kirkebøger og kronjuveler

Vi er, som en del af projektet Byggeriets Blockchains, hoppet med på podcast-bølgen. I vores første afsnit, der handler om blockchain og...

Blockchain i kampen mod kopivarer

Forfalskning er irriterende, når du bliver snydt og betaler for meget for en billig kopivare. Forfalskning kan være en dyr fornøjelse, når...

Flere udvalgte artikler

Mere fra samme skribent