IoT Audit eller ”Spotify for IoT data” er en af seks cases i projektet Byggeriets Blockchains der er støttet af Industriens Fond. Casen er blevet udført som et eksperiment med formålet at undersøge, hvordan vi bedst muligt kan højne byggebranchens brug af IoT og blockchain.
Artiklen her er en beretning om denne rejse inklusiv en række fortællinger om uforudsete omveje og opdagelsen af nyt land. Desuden diskuterer vi hvorvidt blockchain og IoT data er det 21. århundredes guld og diamanter, og hvordan vi kan drage nytte af det i byggebranchen.
Turen går til Eldorado, eller hvad?
Myten om Eldorado beskriver et forhistorisk imperium i Amazonas, som havde så meget guld, at alle deres bygningsværker var lavet af netop guld og at deres herskers morgenritual bestod i, at tildække sig i guldstøv. Selvom vi i begyndelsen af projektet IoT Audit troede, at vi skulle finde Eldorado for IoT data, og erobre det med blockchain, så viste det sig hurtigt, at de uendelige mængder af guld i myten om Eldorado minder tilnærmelsesvis meget om de uendelige mængder af IoT data, som sensorer i vores bygninger allerede producerer. I skrivende stund er der milliarder af sensorer verden over, der konstant producerer mere data til det virtuelle hav af data.
Men hvad er så problemet, når vi har næsten alt det IoT data vi kan drømme om?
Sagen er den, at vi sjældent indsamler, sorterer, analyserer, deler og gemmer den data der produceres. Hvis vi vil kunne bruge vores IoT data fra byggepladser og bygninger til at optimere performance, sikre bedre kvalitet, mere bæredygtige byggerier og højere automatiseringsgrad, så bliver vi nødt til at finde en bedre måde at håndtere vores data på, og det er her blockchain kommer ind i billedet. I forbindelse med denne case har vi undersøgt, hvordan blockchain-teknologiens egenskaber kan skabe bedre muligheder for data-håndtering og -kommercialisering. ”Rejsen” der beskrives her, handler altså i virkeligheden ikke om hvordan vi kom til Eldorado, men om hvordan vi lærte, at udnytte guldet til noget brugbart ved hjælp af blockchain.
Rejsen: payload for payload
Planlægningen af rejsen startede allerede i december 2018, hvor en række workshops i BLOXHUB lagde fundamentet for et whitepaper om blockchain i byggeriet. Dette whitepaper skulle vise sig, at indeholde idéer, der senere ville blive en væsentlig del af projektet Byggeriets Blockchains.
Ansøgningen om midlerne til projektet Byggeriets Blockchains blev sendt til Industriens Fond i maj 2019, og i løbet af den kommende sommer blev det fra Industriens Fond besluttet at finansiere projektet.
I oktober 2019 samledes et kerneteam for projektet til en workshop, hvor de seks cases blev udboret. Det var her de første planer for IoT Audit blev lagt. Få uger senere tog vi kontakt til Winjit, som lige siden har været leverandør på software og uundværlig erfaring med IoT og blockchain. Designfasen var skudt i gang, og de næste mange måneder blev der skitseret, undersøgt IoT og lært at tale blockchainens sprog (næsten flydende).
Skitsen for IoT Audit stod færdig i januar 2020, og selvom den har ændret sig en del igennem projektet, i takt med at vi blev klogere på muligheder og udfordringer med IoT, så bygger den på spørgsmålet: ”Hvad nu hvis vi gemte interessant IoT-data i en blockchain så man kan automatisere, dele og kommercialisere det?”. Til det besluttede vi at bruge en række forskellige sensorer, et broker-system til udvælgelse af det interessante data og Azure blockchain-service inklusiv en smart contract.
Udviklingsfasen blev for alvor skudt i gang i marts 2020. På det tidspunkt havde vi nået åbent hav og der kom hurtigt bølgegang i protokoller, scripts og sensorer. Vi indkøbte en del forskellige sensorer og fik adgang til nogle af dem der allerede var installeret i BLOX. Det begyndte lige så stille at gå op for os, hvor stort et arbejde der lå i at få data fra sensorerne ind i broker-systemet som vi også fik op at køre i marts.
En af de største uforudsete udfordringer i dette projekt var manglen på standardisering når det kommer til IoT sensorer. Det viste sig nemlig, at de protokoller som sensorerne kommunikerer igennem, ofte er forskellig fra sensor til sensor. Det betød, at vi måtte lave en ”oversættelse” for hver sensors protokol, for at kunne opsamle dens data i vores broker-system.
Da vi endelige lykkedes med vores utallige oversættelser og havde en konstant strøm af data fra sensorer til broker-system, så mødte vi næste udfordring. Sensorens payload, som er formen sensorens data ser ud på, skulle pakkes ud. På samme måde som med protokollerne viste det sig, at der var næsten lige så mange typer af payloads som sensorer. Det meste af april gik med at lave generaliserede scripts til håndtering af protokoller og payloads. Derudover lavede vi som en del af projektet Byggeriets Blockchains en midtvejsevaluering af projektet, for at sikre, god kultur for målstyring og for at der var muglighed for, at rette kursen til.
I maj 2020 nåede vi vores nok største milepæl – vores Azure blockchain med udvalgt IoT data fra vores sensorer kom op at køre. For at kunne se data fra blockchainen brugte vi en explorer der kunne udstille payloads fra sensorerne. På baggrund af vores nyligt erhvervede blockchain, og de overvejelser vi gjorde os i forbindelse med valget af netop denne, faciliterede vi i HD Lab et ”Step by step – Sådan vælger du den rigtige blockchain-platform”-oplæg.
I ansøgningen til Industriens Fond året forinden, var der lige præcist fokus på erfaringsdeling på kryds og tværs af de seks cases, og oplægget var en oplagt mulighed for at dele vores læring. En af hovedpointerne fra oplægget var blandt andet, at når man skal vælge en blockchain-platform, så skal man gøre sig overvejelser om hvilken netværks- og konsensustype man ønsker, hvilken egenskaber blockchainen skal have samt hvilket kodningssprog den bedst interagerer med. Desuden betyder en open source blockchain-løsning ofte at der er en del hjælp at hente i form at fora og tutorials mens en betalt blockchain-service ofte inkluderer hjælp og vedleding fra producenten.
Ud over at lykkedes med at lave en blockchain-løsning, så har en stor del af projektet Byggeriets Blockchains handlet om at kommunikere viden og erfaring ud til branchen, og ikke kun internt på projektteamet. Derfor udgav vi i juni 2020 en podcast og en artikel om samspilet mellem IoT og blockchain. Desuden begyndte vi at undersøge om man kan sætte en pris på en blockchain-løsning, men fandt hurtigt ud af, at den enelige pris afhænger af flere forskellige parametre. Til vores POC for denne case købte vi en blockchain med 10GB lagerplads til et medlem med to noder, og med 10.000 data transaktioner til den nette sum af 111,50 USD om måneden. Dog kan de forskellige parametre skalleres og prisen vil være derefter. Ovenpå den naturlige brainstorm vi gik igennem i forbindelse med både podcast, artikel og de økonomiske overvejelser begyndte vi at brygge på et koncept. Konceptet omtalte vi som ”spotify for IoT data”. Det blev vi ved med i så lang tid, at dette navn endnu ikke er blevet erstattet af et bedre.
For at vende tilbage til referencen til Eldorado, så kan man sige, at vi i juli 2020 nåede i land med metoden til at bearbejde guldet, og at vi stadig kalder mediet til at sælge guldet for ”Spotify for IoT data”. Det har fået navnet af den simple årsag, at forretningsmodellen til forveksling ligner Spotifys. I stedet for kunstnere der leverer en sang, har vi en IoT leverandør der leverer en sensor. Pladeselskabet er erstattet af en installatør der installerer sensorerne i en bygning eller på en byggeplads, mens sangene er skiftet ud med de payloads vi efterhånden har nævnt et par gange nu. Til sidst er der subscriberen der er nu er byttet ud med hvem som helst der kunne være interesseret i bygningsdata. Det kunne f.eks. være relevant for facility managers der gerne vil optimere på en bygnings drift eller en ingeniørvirksomhed der skal lave en analyse af dagslys i bygninger på nationalt plan.
I August 2020 fortalte vi gud, hver mand og alle andre der var interesserede om rejsen med både udfordringer og udbytte. I den proces samlede vi til bunke med erfaringer, viden og teknik til gavn for byggebranchen, i forhåbningen om at vores læring kan være med til at inspirere branchen og højne vidensniveauet om brugen af IoT og blockchain.
Skattekisten der i august var blevet fyldt med vores læring og erfaringer blev i september åbnet igen, denne gang med snakken om, hvad vi kunne fylde den med, som vil kunne bruges til fremtidige projekter med IoT og blockchain i byggebranchen. Vi fyldte den denne gang med en række eksempler på usecases som f.eks. kvalitetssikring, automatiseret styring og performance-based payments. Desuden lagde vi nogle anbefalinger til videre tiltag i – blandt andet en opfordring til udvikling af standarder for protokoller og manualer for kommunikation mellem sensorer og eventuelle fælles dashboards.
Guld og diamanter, eller hvad?
Eldorado forbliver en myte, og byen af guld er aldrig blevet fundet, selvom mange Europæere gennem tiden er sejlet over altan i søgen efter uendelig rigdom. Det er heldigvis ikke tilfældet med vores case. Vi fandt faktisk uendelige mængder af IoT data, og vi fandt ud af hvordan vi kan optimere brugen af det vha. af blockchain-teknologi.
Vi ser gode muligheder for at byggebranchen vil kunne bruge symbiosen mellem IoT og blockchain-teknologi inden for den nærmeste fremtid, og at der i mellemtiden vil blive udviklet standarder for måden hvordan vi gør det.
Succeskriteriet og forventningerne for denne teknologi er ikke at det løser samtlige af byggebranchens problemer og udfordringer, men at det løser den del af dem på en bedre måde end anden teknologi. Med andre ord: blockchain kommer nok ikke til at revolutionere byggebranchen, men det er muligt, at det vil være med til at redefinere måden hvorpå vi løser problemer og strukturer os, vores ting og vores data. Som fremtidsforskeren Roy Amara sagde, så overestimerer vi typisk ny teknologi på kort sigt, men underestimerer den på lang sigt, og det kunne sagtens gøre sig gældende med blockchain-teknologi.
Så afslutningsvis… blockchain og IoT data er nok ikke det 21. århundredes guld og diamanter – det er, som du måske har hørt før, hvis du har læst andre artikler på dette site, en meget specifik database med et sæt meget specifikke regler, og det er faktisk noget vi kan bruge til meget mere end guld og diamanter i den danske byggebranche – gudskelov.
