Et af resultaterne fra pionerprojektet Digital BEAst, der handler om materialelogitisk i byggebranchen, og som er udført af Solar i samarbejde med LTI, er dette whitepaper. Det handler om hvordan vi skaber levedygtige blockchain-konsortier, tilpasset til byggenbranchens behov og udfordringer, og du kan læse et lille uddrag af inholdet på dansk nedenfor. Desuden kan det downloades her.
Der er næppe tvivl om at blockchain teknologien kan have mange interessante aspekter omkring effektivisering og digitalisering indenfor byggeriet. Til de større bygge- og anlægsprojekter indgår der typisk mange aktører med en hel del forskellige systemer. Eksempler på software kan være modelleringsværktøjer, projektstyring, byggepladsstyring, bestillingssystemer, track-and-trace, osv. BIM modellering, med digitale udgaver af bygningskomponenter og deres interaktion, bliver også mere og mere almindeligt. Det er heller ikke udsædvanligt at skulle håndtere signaler fra omgivelserne, som f.eks. en IoT enhed, der fortæller temperatur og luftfugtighed, eller et RFID tag, som fortæller at en given vare er ankommet. Virtual Reality og Augmented Reality er også kraftigt på vej ind i forskellige industrier, hvor teknologien kan assistere på mange forskellige måder, som f.eks. at foretage kvalitetscheck af de fysiske konstruktioner op mod den digitale BIM model. Måske en dag droner må aflevere varer på byggepladser i Danmark, men indtil da kan de jo benyttes til at kortlægge landskaber og strukturer.
Så der er mange virksomheder, personer, systemer og teknologier, der skal fungere sammen, for at gøre hele processen fra idé og design til aflevering med dokumentation effektiv. Og det som primært binder det hele sammen er data, gennemsigtighed og tillid.
Traditionelt udveksles data mellem de mange systemer og aktører enten digitalt f.eks. via EDI, eller analogt via telefonbeskeder eller manuel indtastning af data. Da de forskellige virksomheder ofte benytter forskellige software systemer, sker der samtidig en transformation af data, så de passer ind i modtager systemet. Ved de analoge processer, kan der også opstå kvalitetsproblemer, da der jo laves fejl. Det tidsmæssige aspekt er også problematisk, da ændringer i data skal publiceres til alle relevante i hele værdikæden. Dette er noget der bliver mere og mere problematisk, da data og processer flyder hurtigere og hurtigere i takt med digitaliseringen. Tænk f.eks. på en IoT enhed, kunne være en vareleverance til byggepladsen, der hvert 10. sekund fortæller hvor den geografisk er.
Men her kommer blockchain teknologien til undsætning. Blockchain er lidt forsimplet blot en database og et netværk. Alle aktører omkring en blockchain adderer data til og benytter data fra denne database. Der er kun én udgave af sandheden (”single source of truth”), og det er den som er på den fælles blockchain. Det betyder at alle får mulighed for at arbejde på de samme data, så hvis f.eks. en leverances geografiske position opdateres hvert 10. sekund, kan de helt aktuelle data findes på blockchain’en for alle relevante aktører. Eller hvis f.eks. producenten har adderet et antal BIM dimensioner til et produkt, så kan disse også hentes fra blockchain og skal ikke hentes ind andre steder fra.
Blockchain er ikke en central database, som er placeret et eller andet sted i verden. Det er ’Distributed Ledger’ teknologi, eller igen lettere forsimplet, en distribueret database. Det betyder at de samme blockchain data er placeret rundt omkring hos alle deltagere i netværket. Der er ikke en bestemt af de deltagende virksomheder eller en 3. part, der ’ejer’ blockchain netværket. Men de data der er placeret rundt omkring blandt deltagerne i blockchain netværket, er de samme hos alle. Så virksomhed X har nøjagtig samme udgave som virksomhed Y.
Blockchain teknologien er utrolig sikker og fungerer med meget stærke krypteringer og metoder, der gør at det praktisk talt ikke kan lade sig gøre at manipulere med data. Således har Bitcoin netværket (også en blockchain teknologi) været offentlig tilgængelig siden 2008 og er endnu aldrig blevet hacket. Hvis man ser på værdien af en bitcoin, skyldes det i hvert fald ikke manglende motivation i hackerkredse.
Der er 2 forskellige implementeringstyper af blockchain netværk: Offentlig og privat. I et offentligt netværk som f.eks. Bitcoin, kan alle med en internetforbindelse i princippet deltage. Her må man indføre belønninger til de som stiller computerkraft til rådighed, til at drive netværket og foretage valideringer. Hvorfor skulle jeg stille computerkraft til rådighed for at 2 helt ukendte personer kan gennemføre en bitcoin transaktion? I Bitcoin netværket konkurrerer de forskellige noder på netværket om at validere transaktioner og addere dem som en blok af data til blockchain’en. Den der vinder konkurrencen og adderer en blok validerede data til blockchain’en, får en belønning i form af bitcoins. Dette kaldes også ’mining’. Alle de andre ekstremt mange deltagere, der ikke vinder den enkelte blok opnår ikke noget, og der er spildt mange computerkræfter. Derfor er offentlige krypto valuta netværk som Bitcoin og Ethereum ekstremt ressourcekrævende, og har et strømforbrug og en CO2 udledning på størrelse med lande som Danmark.
Et privat netværk fungerer i modsætning hertil, som et netværk hvor deltagere bliver inviteret og tildeles adgang. Det vil også sige at det kun er personer/organisationer, som har en interesse i at være med i netværket, som deltager. Derfor er der også incitament til deltagelsen og der er ikke behov for disse enormt krævende ’mining’ konkurrencer for at få belønninger. Belønningen i sig selv er at deltage på netværket, og holde det kørende pga. forretningsrelationerne. Med det store fokus på bæredygtighed i byggeriet, og hvor et blockchain samarbejde sandsynligvis kan fremme dette, nytter det naturligvis ikke noget at implementere en underliggende teknologimodel, der er det stik modsatte. I Solar har vi fra starten i Pionerprojekt 2: Digital BEAst defineret at det skulle være et privat netværk, nærmere betegnet et konsortium netværk, hvor der ikke er én bestemt organisation der ejer og forvalter netværket. Det har også den fordel, at netværket udelukkende drives af medlemmer, som er kendte og validerede, samt har en forretningsmæssig motivation i at holde det kørende. I tæt samarbejde med vores partner LTI, har vi i Solar udarbejdet et whitepaper omkring blockchain consortium. Formålet med denne deling af viden, er at skabe interesse og nysgerrighed omkring etableringen af et blockchain consortium indenfor byggeriet, samt give vores bud på forhold, der bør tænkes igennem og besluttes ifm. en etablering. Håbet er at rapporten kan afmystificere nogle områder samt medvirke til at fremme en proaktiv dialog mellem potentielle fremtidige aktører i et blockchain consortium.
