Du hører sikkert ordet digital flere gange dagligt og har en helt klar idé om, hvad det er. Måske læser du netop denne artikel på en computer, tablet eller smartphone, og det må da næsten være et pragteksemplar? Meeeen der er lidt mere til det. Faktisk kommer ordet digital af det latinske digitus der betyder finger og defineres således:
Digital – ”fænomener, objekter eller information, som kan tælles eller kun optræder med diskrete værdier.”
Digitalisering handler altså om at omsætte f.eks. data, lyd, eller billeder til en binær kode (de famøse 0’er of 1-taller du måske har hørt om).
LAD OS STARTE MED BEGYNDELSEN: Den digitale tidsregning, om man vil, havde sin spæde start tidligere end du nok havde forestillet dig. IBM annoncerede d. 4. september 1956 deres datalagringsenhed ’350 Disk Storage Unit’. Den vejede 1 ton, kunne lejes for den nette sum af $3200 om måneden (svarende til $29.130 eller 198.501 DKK i 2019) og havde en kapacitet på 5 megabytes. Omkring 20 år senere blev det første billede på et digitalkamera taget. Det tog 23 sekunder at tage, var i sort/hvid, blev gemt på et kassettebånd og havde en opløsning på 0,01 megapixels (iPhone 11 har til sammenligning 12 megapixels).
I tiden omkring disse to opfindelser har det givetvis været svært at forestille sig, at størstedelen af befolkningen nogle årtier senere, skulle gå rundt med en telefon i lommen, hvis kapacitet og funktionalitet langt overstiger opfindelserne tilsammen, men allerede i 1998 spåede, arkitekt og professor på Massachusetts Institute of Technology (MIT), Nicholas Negroponte at:
“Like air and drinking water, being digital will be noticed only by its absence, not its presence.”
De fleste vil erklære sig enige i, at denne forudsigelse allerede er blevet en realitet. Vores underholdning, økonomi, infrastruktur, sundhedsvæsen og meget mere er digitaliseret til en sådan grad, at det ikke ville kunne fungere på analog vis.
MEN HVOR DIGITALISEREDE ER VI EGENTLIG?
EUstat lavede i 2017 en undersøgelse af virksomheders digitaliseringsgrad. Undersøgelsen slog fast at 42% af danske virksomheder har en meget høj eller høj digitaliseringsgrad. Dermed er Danmark det mest digitaliserede land i EU, der til sammenligning har et gennemsnit på kun 21%. Selvom dette tegner et fint billede af digitaliseringen i Danmark, følger bygge- og anlægsvirksomhederne følger med. Her har kun 8% en høj eller meget høj digitaliseringsgrad, sammenlignet med et gennemsnit på 14% i EU.
HVAD SKER DER FOR DEN DANSKE BYGGEBRANCHE?
En undersøgelse lavet af Danmarks Statistik i 2018 viste, at byggebranchen, sammenlignet med andre brancher i Danmark, er førende inden for brugen af satellitbasserede tjenester. Men når det kommer til brugen af internetforbundne sensorer, big data, robotter, 3D-print og kunstig intelligens halter byggebranchen til gengæld gevaldigt efter samtlige andre danske brancher.
99% af virksomhederne i byggebranchen udgøres af små virksomheder med under 50 ansatte, og de er generelt mindre digitaliserede end de større virksomheder. Mens arkitekter, de store entreprenører og rådgivervirksomheder begynder at høste fordelene af digitalisering, så har håndværkerne på byggepladsen ikke taget digitale løsninger til sig på samme måde endnu.
Håndværkerne og de små virksomheder er ikke alene. Generelt i byggebranchen ses det, at der mangler fokus på digitale løsninger, der kan bygge bro mellem de forskellige fag og som favner de forskellige faser i byggeriet.
SKAL VI GØRE NOGET VED DET OG HVAD ER DET EGENTLIG VI SÅ SKAL GØRE?
Ifølge Teknologisk Institut er der god grund til at tage fat i bygge- og anlægsbranchen, der er ansvarlig for 40% af energiforbruget og for 35% af affaldsproduktionen i Danmark. Værdien af den danske bygningsmasse udgør 68% af den danske nationalformue (2013) og værdien af de samlede bygge- og anlægsinvesteringer udgør omkring 200 milliarder DKK, svarende til omkring 45% af de samlede investeringer i dansk økonomi (2017). Klimaaktivister og investorer kan altså blive enige om, at bygge- og anlægsbranchen har en hovedrolle i dansk industri hvad angår både problematikker og potentialer.
Lad os zoome lidt ind og se på noget så konkret som en mursten. Kan sådan en mursten være digital? Svaret er ja, og det er den faktisk allerede i de fleste nye byggerier, der alle starter som en 3D-model i en computer. Murstenens digitale rejse slutter dog ofte i de tidlige faser af byggeriet, når der er lavet prisestimeringer og mængdeudtræk fra 3D-modellen. Det er et tab af gode muligheder, fordi murstenens digitale repræsentation har potentialet til, at bidrage til en transparent chain of custody, logistik-optimering på byggepladsen, bedre genanvendelsesmuligheder og meget mere.
Hvis vi zoomer ud igen og ser på et internationalt perspektiv, så har Danmark, med den generelt høje digitaliseringsgrad i andre brancher, forudsætningerne for at være frontløber inden for det digitale byggeri på verdensplan, og det burde vi udnytte.
For at sætte skub i den digitale revolution lancerede Transport- og Boligministeriet i januar 2019 en ny strategi for digitalt byggeri. Strategien skal ses som en opfordring til hele branchen om at hæve ambitionsniveauet for digitalt byggeri. Den skal være med til at koble idé, design, udførelse og brug sammen på en måde, der fremmer produktivitet, kvalitet og ressourcebesparelser, og dermed i sidste ende også̊ bæredygtigt byggeri.
Strategien består af 18 initiativer inden for bedre udnyttelse af digitale værktøjer, åbne formater og fælles standarder, bedre udnyttelse af data, digitale kompetencer til hele værdikæden og til sidst mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering.
Et eksempel på initiativernes temaer kunne være initiativ #14, der lægger op til at imødekomme byggeriets kompetencebehov ved at tiltrække ny viden og talenter fra andre faggrupper som f.eks. softwareudviklere til byggebranchen. Desuden opfordres der til at udnytte potentialet i de store datamængder fra byggeprojekter, bygningsdrift og offentlige registre til innovation og udvikling af nye teknologier og løsninger.
Hvis du har fået blod på tanden, og vil vide mere om hvordan du kan være med til, at rede den danske byggebranche med hurtigere design, færre tvivlsspørgsmål, bedre inventarstyring eller mindre ressourcespild, så kan du finde de resterende initiativer i strategien her.
